Kundeoplysninger
Advokatrådet har udarbejdet et regelsæt (de Advokatetiske Regler), som udtrykker den danske advokatstands opfattelse af de krav, som må stilles til advokaters professionelle standard og etik under udøvelse af advokatvirksomhed.
De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside: www.advokatsamfundet.dk.
De Advokatetiske Regler indeholder i pkt. 13 en pligt til at oplyse kunder om nedenstående
forhold:
Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS
Hovedvagtsgade 6, 5.sal
1103 København K
Telefon: +45 33 11 36 36
Email: mail@tovenielsen.dk
Website: www.tovenielsen.dk
CVR-nr.: 15800674
Advokat Tove Nielsen og eventuelle andre ansatte advokater i Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS er beskikket af Justitsministeriet og er medlem af Advokatsamfundet.
Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves. Eventuelle medarbejdere ansat i firmaet, som ikke er beskikket som advokat, er tillige dækket af Advokatfirmaet Tove Nielsens ApS’s ansvarsforsikring. Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS’s ansvarsforsikring og garanti er tegnet hos Tryg A/S, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup.
Vi oplyser kunden om muligheden for offentlig eller forsikringsdækket retshjælp i henhold til gældende lovgivning eller forsikring tegnet af kunden, hvis det er relevant i den konkrete sag. Hvis honoraret skal betales foreløbigt eller endeligt af det offentlige eller af et forsikringsselskab, orienterer vi kunden om principperne for fastsættelse af honoraret og om de mulige konsekvenser for kunden.
Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS har klientbankkonti i Nykredit Bank A/S. I tilfælde af en banks konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og investorer. Garantiformuen dækker en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og egne konti.
Der gælder særlige regler for indskud vedr. fast ejendom, hvis den faste ejendom har været
anvendt til eller er bestemt til hovedsageligt ikke-erhvervsmæssige formål. Her dækkes beløb
op til 10 mio. euro, indtil 12 måneder efter beløbet blev indsat, og uanset om indskuddet står
på en særskilt konto. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens
hjemmeside: www.gii.dk.
Eventuelle tvister om Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS´s rådgivning afgøres i henhold til deAdvokatetiske Regler og/eller efter det aftalebrev, som måtte være indgået med kunden. I tilfælde af en tvist om salær opkrævet af Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS, kan klienten klage over salærets størrelse til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatnaevnet.dk.
I overensstemmelse med Advokatsamfundets regler undersøger vi, om der foreligger en interesse- eller loyalitetskonflikt, inden vi påtager os en sag. Når Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS efter aftale med kunden samarbejder med andre om ydelse af bistand til kunden, oplyser vi på kundens anmodning om de foranstaltninger, som Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS har truffet for at undgå eventuelle interesse- eller loyalitetskonflikter som følge heraf.
Ydelser og rådgivning ydet af Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS er underlagt dansk ret og værneting. Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS anvender ikke aftaleklausuler om øvrigt lovvalg og/eller værneting, medmindre dette aftales med klienten.
Advokat Tove Nielsen og eventuelle ansatte advokater i Advokatfirmaet Tove Nielsen ApS er omfattet af retsplejelovens regler om advokater, herunder Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem, og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejeloven §126. Herudover gælder de Advokatetiske Regler, som stiller krav til advokaters professionelle standard og etik.